Translate

torsdag den 21. februar 2013

1977 - den første største kærlighed

Det startede i 1977 eller ca. deromkring......De hed Rane og Eske, de var enægget tvillinger og mit livs første store kærlighed, de boede på nabovejen og gik til fodbold og i klasse med før omtalte Casper, kors i røven jeg var forelsket.... det stod på fra var jeg omkring 4 år til ca. 14-15 år (der overtog Nicolai af uransagelige årsager så deres plads, og siden hen mange andre!!!)

Troede jeg døde når jeg så stødte på en af dem hjemme på vejen, eller når de pludselig stod i køkkenet, i det evigt og altid åbne og ulåste kollektiv, og spurgte om de måtte spille fodbold i vores have. Den eneste have i hele 2900 hvor græsset måtte blive fodbold slidt, men det var lidt tys tys at hele kvarterets unger kom og spillede fodbold i vores have, vi var jo kommunister og dermed pisse farlige, sjovt at tænke på at flere af vejens unger helst ikke måtte omgåes os og at vi ikke var velkommen hos dem på grund af de voksnes politiske overbevisning, men sådan var det vist under den kolde krig.... måske lidt det samme som at være et muslimsk barn visse steder idag, nu køre der så bare en terrorisme / religions / missionerande demokrati konflikt i stedet, egentlig ikke helt rart at tænke på at mennesket ikke er blivet det mindste kvikkere og mindre angst.

Havde lidt glemt dem en del år de enægget og det på trods af den enorme kærlighed....men pludselig var der mange andre drenge derude i verden

Men så en dag blev mit eget barn på den alder hvor hun hele tiden spurgte: Mor mor mor fortæl historier fra da du var barn!
kunne ikke komme i tanke om en fløjtende fis, alt er jo egentlig røv kedligt, men historien om dengang mor var forelsket i to stk. på samme tid og ikke kunne kende forskel på dem, den holdt hver gang, særligt stress faktoren og systemerne for kun at være forelsket i een (vi lever trods alt i et monogamt lovgivet land) Rane var vist det pæneste navn så jeg besluttet at det nok var ham jeg var forelsket i, men så var Eske måske i virkeligheden den sødeste, eller også var det omvendt.... Åhhh altså, fandt aldrig ud af det, men gode neurotiske barndoms minder blev givet videre.

Det bedste af det hele må være at de siden hen har været storvildts jægere i serbirien og en af dem udnævnt som den yngste danske professor nogensinde, nu er de så begge professorer og tit taler de kloge ord når man åbner politikken søndag eller tænder for deadline eller P1, ELSKER DET.... hvis bare hele ens fortid gad at melde sig ind på den offentlige scene, shit man ville være godt opdateret, helt slut med Google og facebook storking ;-)


hmmmm i skrivende stund,.....har egentlig brugt en skræmmede stor del af mit liv på at være hemmelig forelsket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar