Translate

mandag den 25. februar 2013

2011 -LORTEMOR

Barnet skulle med på indkøbstur til Bangkok, havde skam også gjort mig umage i forhold til når jeg rejser alene, forsikringer og vacciner totalt på plads, begge pas virkede, så alt burde være på sin plads!
Og så afsted med os, ej hvor dejligt det endelig lykkedes at komme afsted sammen, var det eneste vi sagde til hinanden hele vejen ud til lufthavnen, vi tjekker ind hos KLM, ingen ko på isen, vi køber mascara, spiser hotdogs og bevæger os mod gaten, flyet har besluttet sig til at flyve 20 minutter tidligere end planlagt, så vi kommer i sidste øjeblik og de meddeler os at de desværre ikke vil have os med, eller i hvert fald ikke Barnet, da hendes pas udløber om 5 mdr og 24 dage, det skal være gyldigt 6 måneder frem for at komme ind i Thailand....DET ANEDE JEG SGU DA INTET OM, har vist været for mange gange i bangkok, til helt at ta deres visum regler seriøst.....Any way 10 sekunder havde vi til at beslutte os, flybilleterne havde været kostlige og jeg skulle jo faktisk på arbejde, Husker tydeligt at vi stod og så på at vores kufferter blev fragtet ud af flyet igen og at ham bagage manden råbte at nu måtte vi beslutte os, skulle kufferter ind eller ud af flyet... det endte med jeg kyssede en stortudende datter farvel der ude i gaten, og løb selv ind i flyet, ring til din far og prøv at gå ned i KLM og se om du kan få dine penge retur, fik jeg lige råbt efter hende (hvilket jeg tvivlede på eftersom fejlen var helt på min side, men de ku nu godt ha sagt noget da vi tjekkede vores baggage ind)

Og der sad jeg så i et fly på vej til Amsterdam på mellemlandning, fuldstændig stortudende og hysterisk, havde man kunne trække en nødbræmse var det blevet gjort, følte mig som den tarveligeste og mest uansvarlige mor i verden, i kategorien af dem som burde være tvangs kastreret i 15 års alderen, tænk at jeg kunne forlade hende, stortudende der midt i en lufthavn, det er bare ærgeligt skatter, mor har kvajet sig og du må så lige være alene hjemme i 10 dage, alt imens mor damper til de varme lande....LÆKKER MOR, FY FOR SATAN!!! Som kronen på værket forlod jeg hende uden en øre på lommen så hun måtte kører på røven i toget tilbage til Nørreport og fik selvfølgelig en togbøde oven i hatten.......og så snakker vi ikke mere om det.

Har aldrig tuddet så hysterisk offentligt før, en del af flyet var vist også en anelse skræmt...... havde selvfølgelig heller ikke i hysteriets navn fået slukket min telefon, så i det sekund vi landede tikkede der en sms ind...."hej mor, har fået ny billet til imorgen og forlænget mit pas" og så fik de andre passagere ellers en skizofren kælling at opleve, ringe inde fra flyet, EJ HVOR LIVET FANTASTISK, HALLELUJA, VENTER PÅ DIG I BANGKOK.....HURRA HURRA....! (vi sku været fløjet videre samme dag til Chaing mai)

Tilbragte en mærkelig nat på mystisk hotel alene i Bangkok, velvidende at barnet som ikke havde fløjet alene før var på langdistance flyvning alene med stop i Amsterdam, alt imens jeg konstant blev ringet op af fuldere og fuldere eks. mand som ikke var for fin til at fortælle mig hvilken lortemor jeg var.....tror ca. jeg røg mindst 200 smøger den nat.

Hun landede i Bangkok stortudende næste morgen, havde siddet omringet af tyve stive nordmænd, der havde scoret både tæppe og pude fra hende imens hun sov....meget kan man sige om det hele, men havde en datter der ikke veg fra min side de næste mange dage, det var lige før vi gik på toilettet sammen, og det var nu egentlig ret hyggeligt

Det var så året jeg tildelte mig selv (på en måde i samråd med fuld eks. mand) diagnosen LORTEMOR med SUPERSEJ DATTER!!!
-Og det gav barnets farfar mig forøvrigt fuldstændig ret i, tror ikke han talte til mig det næste halve år......

søndag den 24. februar 2013

2003

Det var året der startede med at jeg fyldte 30 år, havde købt 50 flasker Crement og to poser pistacie nødder og inviteret 80 mennesker til fest! Bopælen var på det tidspunkt en 42m2 lejlighed i Studiestræde fordelt på tre værelser, brusekabine i det ene rum, mini køkken og toilet på trappen....

Vel disponeret party var i gang....og der var tæt pakket!

Havde i tiden forinden været i praktik på politikken (åhhh kan næsten ikke tale om det) men havde etableret et slags arrangement med en mand deroppe, ved ikke rigtigt hvad det gik ud på, inviteret ham i hvert fald med og han gik derfor ud og købte et jakkesæt til 7-8000,- for som han sagde, det var vigtigt for ham at imponere mine veninder, husker nu ikke at der var nogen der var særligt imponeret, men husker meget tydeligt at min veninde fra designskolen som er halvt finne og nogen gange når hun dengang blev fuld fandt stor vigtighed i at spytte, det synes han ikke var sjov så han ville slås, det gad hun godt (alt imens hun spyttede) så ville han ikke slås alligevel, han havde jo trods alt relativt dyrt tøj på, han ville derimod gerne have at jeg smed hende ud, det gad jeg ikke så jeg smed ham ud i stedet.

Micha og jeg døbte ham senere hen fejlen, han var godt nok mærkelig, men måske var det lidt strengt, han var jo bare en stakkel der var landet i det helt forkerte selskab.

Kan ikke rigtig huske at jeg fik nogen gaver andet end en stavblender af min eks svigermor og at min fætter kom med 10 prince light.

Tror også det var det år hvor min veninde vendte hjem fra Barcelona, stærkt nedslået og flyttede ind hos os i miniature lejligheden, hun fik rummet med brusekabinen og havde en del herre besøg, så på en måde kan man sige jeg var i bad med en del mænd det år....

Det var forøvrigt også det år jeg blev voksen adopteret af min stedfar, var til en del kontrol møder i overpræcidiet, tror jeg det var, og skulle skrive under på at det ikke var penge involveret i adoptionen.

torsdag den 21. februar 2013

1977 - den første største kærlighed

Det startede i 1977 eller ca. deromkring......De hed Rane og Eske, de var enægget tvillinger og mit livs første store kærlighed, de boede på nabovejen og gik til fodbold og i klasse med før omtalte Casper, kors i røven jeg var forelsket.... det stod på fra var jeg omkring 4 år til ca. 14-15 år (der overtog Nicolai af uransagelige årsager så deres plads, og siden hen mange andre!!!)

Troede jeg døde når jeg så stødte på en af dem hjemme på vejen, eller når de pludselig stod i køkkenet, i det evigt og altid åbne og ulåste kollektiv, og spurgte om de måtte spille fodbold i vores have. Den eneste have i hele 2900 hvor græsset måtte blive fodbold slidt, men det var lidt tys tys at hele kvarterets unger kom og spillede fodbold i vores have, vi var jo kommunister og dermed pisse farlige, sjovt at tænke på at flere af vejens unger helst ikke måtte omgåes os og at vi ikke var velkommen hos dem på grund af de voksnes politiske overbevisning, men sådan var det vist under den kolde krig.... måske lidt det samme som at være et muslimsk barn visse steder idag, nu køre der så bare en terrorisme / religions / missionerande demokrati konflikt i stedet, egentlig ikke helt rart at tænke på at mennesket ikke er blivet det mindste kvikkere og mindre angst.

Havde lidt glemt dem en del år de enægget og det på trods af den enorme kærlighed....men pludselig var der mange andre drenge derude i verden

Men så en dag blev mit eget barn på den alder hvor hun hele tiden spurgte: Mor mor mor fortæl historier fra da du var barn!
kunne ikke komme i tanke om en fløjtende fis, alt er jo egentlig røv kedligt, men historien om dengang mor var forelsket i to stk. på samme tid og ikke kunne kende forskel på dem, den holdt hver gang, særligt stress faktoren og systemerne for kun at være forelsket i een (vi lever trods alt i et monogamt lovgivet land) Rane var vist det pæneste navn så jeg besluttet at det nok var ham jeg var forelsket i, men så var Eske måske i virkeligheden den sødeste, eller også var det omvendt.... Åhhh altså, fandt aldrig ud af det, men gode neurotiske barndoms minder blev givet videre.

Det bedste af det hele må være at de siden hen har været storvildts jægere i serbirien og en af dem udnævnt som den yngste danske professor nogensinde, nu er de så begge professorer og tit taler de kloge ord når man åbner politikken søndag eller tænder for deadline eller P1, ELSKER DET.... hvis bare hele ens fortid gad at melde sig ind på den offentlige scene, shit man ville være godt opdateret, helt slut med Google og facebook storking ;-)


hmmmm i skrivende stund,.....har egentlig brugt en skræmmede stor del af mit liv på at være hemmelig forelsket.

onsdag den 20. februar 2013

1977- han hed Casper

Vi har boet i kollektivet sammen et halvt år Casper og jeg, jeg har længe kun været 3 1/2 år og han var 4 år, glædet mig som det lille barn jeg var, til at blive fire år så vi var ligeværdige og jævnaldrende, på min fødselsdag træder min elskede farfar ind af døren og siger højlydt: Tillykke min pige, hvor gammel er du så nu? jeg svare så stolt som jeg kan FIRE ÅR! ja så.... sagde min farfar og hvor gammel er du så spurgte han så Casper der stod et par tappetrin højere oppe i hallen, som alt imens han trak bukserne helt op til navlen svaret kækt 4 1/2......!!!

Fuck og shit jeg ku ha krøbet i et musehul, troede endelig vi var lige gamle og så nakkede han mig igen...det blev aldrig rigtig godt mellem Casper og jeg, han var ligesom altid et halvt år ældre....

Når jeg møder ham i dag bliver jeg ked af det, ikke fordi han er et halvt år ældre men fordi han altid er fuld.......

1991

18 år og meget myndig! Husker jeg fik 9000,- af mine forældre i fødselsdagsgave, de var øremærket til en andelslejlighed i min mormors andelsforening i svømmehals kvarteret på Frederiksberg, der flyttede jeg så ind i en lille port lejlighed med toilet i kælderen, (det var helt klart året der blev tisset en del i køkkenvasken) på det tidspunkt tror jeg faktisk der kun der boede gamle damer plus 60 i hele det kvarter...og så
mig, tror de havde levet stille i mange år, men det fik jeg så lavet om på.....

arbejdede fuldtid på et plejehjem på Nørrebro, et job jeg elskede højt og stadig nærmest dagligt tænker tilbage på. Anede ikke hvad jeg skulle bruge livet til...arbejdede og festede igennem, enten på klaptræet, men helst på matriklen, pensionisterne var i chok og endnu værre mormor dybt flov og jeg var fucking ligeglad. Det høre sig til historien at min oldemor havde ejet ejendommen og ved hendes død blev det til andele, min mor er vokset op på 4. sal og jeg er kommet der hele mit liv, så ejerfonemmelserne er store, det er de gamle damer enige med mig i og omtaler mig konstant som værtindens oldebarn, hvor meget respekt kan man ha for det som 18 årig NOT ME!
-de lærte med tiden at falde i søvn til tonerne fra sort sol...

Jeg fik også et dankort det år, det blev sjovt nok spærret....gange mange!

Jeg var kæreste med Mikkel og vi slog hele tiden op.

tirsdag den 19. februar 2013

1996

Året er 1996 jeg er 23 år gammel, relativ nyskilt enlig mor og sikker på at livet er passé, hvem fanden er dum nok til at ville ha en så gammel og afdanket dame, der allerede har født børn!!!
Fast besluttet på ikke at dø gammel og ensom, etablere jeg en madklub, baseret på at lave middag for hele venneflokken, helt sikkert fast hver fredag og lørdag efter barnet er puttet, men ofte også et par gange i løbet af ugen. Jeg laver maden, de kommer med egne drikkevarer, vi spiser og drikker, de går i byen og jeg går i seng, jeg er jo faktisk mor!!!
Samtalerne omhandler næsten kun by scenen, på trods af at jeg på det tidspunkt aldrig har været i Boltens Gård var jeg totalt velorinteret, havde fuldstændig styr på både andre stamgæster og personale, både deres personlighed og udseende havde jeg en mening om (og det er på trods af at der på det tidspunkt ikke fandtes internet, og dermed heller intet facebook) Kunne komme helt op at ringe over hvis Erik havde været på arbejde (har aldrig mødt manden) men for Kissers skyld, ham var hun godt nok forelsket i lææænge det år ♥ eller når Micha og Fadime kappedes om at score Kronprinsen, ikke fordi han interesserede dem sønderligt, men blot fordi de så kunne sig: "I fucked the King" til deres kommende børnebørn! Man kan faktisk sige at jeg det år var en meget aktiv bygænger uden på nogen måde at bevæge mig uden for matriklen, som på det tidspunkt var i et baghus i Valdemarsgade på vesterbo, en bydel jeg på det tidspunkt var skrå sikker på at man ikke kunne fraflytte nogensinde........

den fungerede en del år madklubben, men er sikker på at året 1996 var det år i mit liv jeg har lavet aller mest pastasalat ever....

Da jeg et par år senere begyndte at entrere i nattelivet igen var alle på coke, mærkeligt at forlade et byliv år forinden der kun var baseret på øl og Tequila shots og vende tilbage til coke befængte hoveder i hobevis, men det var et helt andet år, så det kan jeg ikke skrive om her......

Er ikke død endnu, hverken af alderdom eller ensomhed men forlængst holdt op med at lave pasta salat ;-)